Der gået fuldkommen Thomas “Ravn” i den fra min side her i december. Sådan kan det jo gå, når man bliver grebet af en forfatters univers. 😉
En stilfærdig dansk regnskabschef begår underslæb for at finansiere en rejse til Berlin. Et halvt år senere henvender hans søster sig til Ravn, der nu fungerer som privatdetektiv. Hendes bror er nemlig som sunket i jorden efter sin forbrydelse.
Ravn rejser til Berlin, hvor han finder sammenhænge mellem regnskabschefens forsvinden og en bestialsk sag fra Stasitiden.
”Savnet” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Sideantal: 366.
Ravn får en tilsyneladende banal sag ind af døren. Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, der er ekspert i ledelsesstrategi. Han ønsker Ravn skal opspore hans søn Jakob, der for ti år siden grundlagde den skandaleramte sekt ”Guds udvalgte” og som nu er som sunket i jorden.
Efterforskningen fører Ravn dybt ind bag murene hos seksten, og forfærdelige og gruopvækkende hemmeligheder i Jakobs og Ferdinands fælles fortid kommer for dagen. En hemmelighed, der får fatale konsekvenser i nutiden.
”Sekten” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Sideantal: 368.
En klient beder Ravn om hjælp til at finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. Han frygter, at hans gamle skolekammerat står bag en række bestialske overfald på kvinder, der har rystet København.
Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, indleder Ravn efterforskningen på den anonyme gerningsmand. Men også Ravns klient har sine hemmeligheder med i bagagen.
”Dybet” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Sideantal: 402.
Ravn kæmper stadig med skyggerne fra Evas død, og han sætter nu alle sejl til for at finde frem til sandheden om, hvem der stod bag det brutale mord på hende frem år tidligere.
Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og en gruppe korrupte betjente, der er loyale over for en magtfuld person i samfundets top. Ravn indgår en aftale med gangsterkongen Kaminsky, der sidder inde med viden og forbindelser, som kan være med til at føre Ravn tættere på den kriminelle bagmand.
”Pagten” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Sideantal: 416.