Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lowcarblivsstil.dk/mediemagasinet.dk/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lowcarblivsstil.dk/mediemagasinet.dk/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2762

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lowcarblivsstil.dk/mediemagasinet.dk/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3706
Juleønsker anno 2018 (book edition), Del 2.

Juleønsker anno 2018 (book edition), Del 2.

Juleønsker anno 2018 (book edition), Del 1.
11. December 2018
Månedens bøger: December 2018
4. January 2019

Jeg lagde jo fra land med dette indlæg omhandlende årets julegaveønsker på bogfronten. Men for at indlægget ikke skulle fortsætte i én uendelighed, så blev det nippet i flere dele. Så her kommer del 2. Måske du kan blive inspireret til din ønskeliste? 🙂

”Mørket kalder”

af Michael Katz Krefeld

Jeg er netop begyndt på Michael Katz Krefelds ”Ravn”-serie, og jeg må indrømme, at jeg er svært begejstret. Krefeld formår virkelig at skrue intense plots sammen, der går i mellemgulvet på læseren. Derfor skal jeg uden tvivl have læst hans nyeste skud på stammen, ”Mørket kalder”, der er en enkeltstående krimi. 

”Mørket kalder” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof.

“Den evige ild”

af Ken Follett

Jeg har efterhånden slugt en del Follett-bøger. Selvom jeg godt kan lide bøger, hvor ordene på siderne indeholder mere information end teksten i sig selv afslører, så elsker jeg altså også bare Folletts no-bullshit stil. Han forstår om nogen at skrue storslåede værker sammen. Og jeg er jo nødt til at få fortsættelsen på ”Jordens søjler” og ”Uendelig verden”. Så derfor er ”Den evige ild” naturligvis også at finde på årets ønskeliste.

“Den evige ild” er udgivet af Forlaget Cicero.

“Nordisk vildt”

af Daniel Dencik

Jeg har endnu til gode at læse værker fra Daniel Denciks hånd. Men jeg har efterhånden hørt så mange positive tilkendegivelser om ”Nordisk vildt”, at jeg jo selvfølgelig er nødt til at læse den. Og så er den jo pryd for enhver bogsamling. Se lige en fin forside!

“Nordisk vildt” er udgivet af Politikens Forlag.

”The Brontë Sisters” 

Box-set med Brontë søstrenes værker fra Penguin Clothbound Classics

”Jane Eyre” står for mig, som en af de stærkeste fortællinger i litteraturens verden. Jeg synes simpelthen, den indeholder så mange sproglige lag, genrekombinationer og ja, en forbandet god historie. Hvad mere kan man forvente af et værk? Men jeg har faktisk til gode at læse de andre Brontë søstres romaner. Av, den er ikke god vel? Især den manglede læsning af ”Stormfulde højder” er lidt pinefuld at indrømme. *Indsæt skamfuld emoji*

Den smukke bogserie ”The Brontë Sisters” (Penguin Clothbound Classics ) kan købes her.

“Jane Austen: The Complete Works”

Box-set med Jane Austens samlede værker fra Penguin Clothbound Classics

Det er måske en kæmpe kliché – you know, girl and all – men Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere. Også selvom hun har ødelagt kærlighed for alle efterfølgende generationer af pigebørn. ’Cause every girl wants a Mr. Darcy! Ha ha! 😛 Jeg har læst ”Emma”, ”Fornuft og følelse”, ”Mansfield Park” og selvfølgelig ”Stolthed og fordom”, men har faktisk de resterende til gode. Det må jeg altså have gjort noget ved. 😉 

Det smukke smukke box-set – på engelsk – “Jane Austen: The Complete Works” kan købes her.

Men Jane Austen-dillen slutter selvfølgelig ikke her. En hver fan kan jo sagtens have flere udgivelser af samme bøger. Så disse absurd fine danske udgaver fra Lindhardt og Ringhof er jo soleklart også på årets ønskeliste. Arhmen altså, hvor er de fine. <3 Bøgerne kan bl.a. købes her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: