I denne måned har jeg taget hul på Jo Nesbøs forfatterskab. Jeg må jo blankt erkende, at trods den massive succes hans bøger har nydt, så har jeg endnu ikke læst en eneste. Kan man overhovedet have en blog om medier, når man er så håbløst bagefter?
Da en ung norsk kvinde findes dræbt i Australien, sendes Harry Hole fra Drabsafdelingen i Oslo til Sidney for at bistå det lokale politi med opklaringen. En tur, Holes overordnede uofficielt mener, ville gøre godt for Harry, der trænger til at komme lidt væk.
I lufthavnen bliver han mødt af Andrew Kensington – en aboriginal kriminalbetjent – der har lige så mange synder på CV’et som Harry. I fællesskab sætter de jagten ind på morderen.
”Flagermusmanden” er udgivet af Forlaget Modtryk. sideantal: 343.
Endnu en gang sendes Harry Hole til udlandet for at efterforske et drab på en norsk statsborger. Denne gang er det den norske ambassadør i Thailand, der er offeret.
Mens Hole efterforsker sagen i Bangkok står det hurtigt klart, at sagen handler og mere og andet en blot et drab. For der er ting, der ikke tåler dagens lys.
”Kakerlakkerne” er udgivet af Forlaget Modtryk. Sideantal: 346.