[NB! Indeholder informationer fra ”Bedemandens datter” og ”Ilkas arv”. Derfor kan spoilers forekomme]. I sidste bind af trilogien om Ilka, der har arvet en bedemandsforretning efter sin far i danskerbyen Racine i Wisconsin, binder Sara Blædel sløjfe på en omfattende fortælling, der har flyttet sig gevaldigt fra udgangspunktet. De kaotiske tilstande er for alvor spidset til, og Ilka står i lort til halsen mere end nogensinde!
Efter Søsters afsløringer om Ilkas far i slutningen af ”Ilkas arv”, drager de to kvinder sydpå mod Key West for at finde frem til Ilkas far, så hun endelig kan lære den fulde sandhed.
På rejsen forsvinder Søster sporløst. Imens kæmper Ilka med løbske hospitalsregninger i kølvandet på Arties overfald, en bundløs gæld i bedemandsforretningen, en overraskende sandhed om hendes far, en ny familie med komplikationer i relationerne og nogle pænt skumle personager, der intet middel skyer for at begrave en grusom hemmelighed.
”Den tredje søster” står ligesom sine forgængere som en del af en samlet føljetonfortælling, der samtidig har sit eget fokuspunkt. Personerne fra ”Bedemandens datter” er for længst lagt i graven (pun intended) og er slet ikke en del af fortællingen i ”Den tredje søster”. Kritiske tunger ville måske bemærke, at det forekommer lidt løjerligt, at folk hun omgikkes på daglig basis i første bind nu er skrevet helt ud af historien? Eftersom selve perioden – det narrative forløb om man vil – næppe strækker sig over mere end to-tre måneder?
Jeg er fuld ud indforstået med, at den slags må ryge for plottets skyld. Men når man læser bøgerne i rap, ja.. så føles skiftet lidt brat. Men heldigvis forekommer ”Ilkas arv” og ”Den tredje søster” som mere sammenbunde værker, og Blædel formår behændigt at binde alle de løse ender sammen.
Ligesom det også gjorde sig gældende med ”Ilkas arv”, så har ”Den tredje søster” fået endnu et nøk opad på spændingsklingen. Ilka bliver for alvor trukket rundt i manegen, når de helt store spillere melder sig på banen. Og det klæder Ilka-universet, at man for alvor føler, at der er kommet gang i spændingsniveauet, der nu rækker ud over at foretage sig afhentninger af afdøde og klargøre kapellet.
Men når det er sagt, så sidder man ikke konstant på kanten af sædet med ”Den tredje Søster”. Tempoet er ikke super højt og der bliver stadig brugt en del sider på hvad man med et kækt ord kunne kalde ”logistik”. Det er sådan set ikke fordi, jeg er sådan en indigneret pageturner-type, der skal have acceleration på hver side. Jeg kan faktisk godt lide at gå i dybden med karakterer, miljøer og stemning. Men så skal det helst stemme overens med mine genreforventninger.
”Den tredje søster” omhandler først og fremmest Søsters historie. Nonnen, der allerede fra første bind synes at have noget uldent over sig, får i dette bind lov at udspille sin historie.
Søster har nogle seriøse anklager hængende på sig. Og Blædel er god til at pirre vores nysgerrig, så vi hele tiden bliver fodret med informationer, der både peger i den ene og anden retning. Det fastholder spændingen omkring Søsters persona og gør, at vi konstant er i tvivl om, hvorvidt Søster er en karakter, vi bør heppe på.
Til sidst bliver jeg simpelthen nødt til at berøre markedsføringen af “Den tredje søster”. Jeg ved godt, det ikke er alle forfattere forundt at have et budget som Sara Blædel. Men for fanden, hvor er det cool, at der har være gang i de helt store armbevægelser og er udgivet en cool video-teaser for “Den tredje søster”. Hvis du ikke allerede har set den, så tjek videoen ud i bunden af dette indlæg.
Læs den: hvis du ikke kan få nok at Ilka, vil blive bekræftet i lidt moderkærlighed, ikke er bange for at ”se døden i øjnene” eller vil opleve menneskelige relationer blomstre.
Drop den: hvis du helst vil læse nørklede sproglige beskrivelser, kan lide et tårnhøjt spændingsniveau eller får ondt i maven, når der er børn indblandet i et spændingplot.
”Den tredje søster” er udgivet af Forlaget People’s Press. Sideantal: 320.