“Afsporet” er første bind i Michael Katz Krefelds serie om kriminalbetjent Ravnsholdt, der kæmper med dæmonerne efter en personlig ulykke. Og der er dømt grum skæbnefortælling og træfsikker fortællestil i Katz Krefelds pageturner krimi.

Resumé

Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt – der går under navnet Ravn – er sendt på sygeorlov på ubestemt tid, efter hans kæreste Eva blev brutal myrdet under et røveri i deres fælles lejlighed. Og Ravn bebrejder sig selv for hendes død og hans manglende evne til at kunne opklare sagen.

Ravn søger ofte adspredelse fra sorgen på vennen Johnsons værtshus Havodderen. Da Johnson beder Ravn om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst for flere år tilbage, bliver Ravn viklet ind i sagen, der fører ham til Københavns grummeste underverden. Samtidig er en ukendt sadistisk seriemorder i færd med at hærge Stockholms gader for nye ofre.

Den tøvende opdager

”Afsporet” afviger fra den klassiske krimi eller detektivroman, fordi Ravn på sin vis forekommer som en mand, der er fanget i noget, han egentligt selv vil ud af. Han er ikke typen – som eksempelvis krimikollegaer a la Axel Steen eller Harry Hole – der opsøger faren og synes at få et kick ud af det. Det er indlejret i deres DNA: at opklare forbrydelser. Uagtet det sker på bekostning af deres privatliv, helbred eller deres pårørende.

Jovist, Ravns privatliv ligger også i ruiner, men han kaster sig ikke hovedløst ud i dødensfarlige sager, fordi han ikke kan lade være. Faktisk oplever han en form for personlig fiasko som betjent, fordi han ikke var i stand til at beskytte sin kone og ej heller formåede at finde hendes gerningsmand. Han har så at sige et politiego, der ligger omkring nulpunktet. Og det er et interessant udgangspunkt for en krimi og formodentlig en ret spændende udvikling at tage del i fra sidelinjen.

Ubehagelig underverden og sørgelige skæbner

Katz Krefald formår i ”Afsporet” at male nogle levende billeder, man ikke lige sådan slipper. Man ser det snuskede København nedefra, hvor der er meget lidt Wonderful Copenhagen over byen. Det er her skæbner går til grunde, og hvor afskyelige gangstertyper laver mønt på mennesker, der ikke er andet end en handelsvare.

Samtidig følger man offeret i fortællersporet, hvilket giver en enorm nerve og intensitet. Det er forbandet ubehagelig læsning, men også det der er med til at løfte romanen og gøre den mere nærværende. Hun er ikke en rekvisit, der skal iscenesætte drabsmanden, men et ægte levende menneske. En lille pige, der længes efter sin mor.

Et drys humor i elendigheden

De fleste krimiforfattere har efterhånden lært, at et lille drys humor i deres fortælling kan bløde lidt op for den anspændte og intense stemning. Men på trods af et par sarkastiske bemærkninger fra Ravn er det ikke seriens hovedperson, der står for bogens comic relief. Det er derimod en savlende bulldog med et kronisk underbid og en smag for slagterens leverpostej. Og det er ret utroligt, hvordan Katz Krefeld har fået hældt så meget humor ned i et kæledyr. Det er jo ikke ligefrem fordi, vi får et indblik i dens tankerækker eller dialog, men alligevel står Møffe fuldstændig krystalklart. Og lad os bare være ærlige: han er altså lige ved at stjæle opmærksomheden. De satans biroller. De tager ”all the thunder”. 😉

I samme boldgade ses Victoria. Indehaveren af et antikvariat og Ravns bedste ven. Hun er grå, tør og leverer nogle af de bedste replikker i “Afsporet”. Og så er hun ikke fan af Sverige. Og det er herlig læsning for smilebåndet.

Læs den: hvis du vil ind under huden på offeret, opleve spænding, suspense og en interessant hovedkarakter og også have mulighed for at trække på smilebåndet.

Drop den: hvis du vil have tju-bang krimi, foretrækker krimier der foregår indenfor politietaten eller ikke bryder dig om en hovedkarakter, der ikke er en hæsblæsende ”rulle over forhjelme”-type.

“Afsporet” er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Sideantal: 336.