Kathrine Webb jongelerer i ”En sang fra fortiden” ubesværet med at knytte historier sammen på tværs af tidsperioder. Hun gør med så stor selvfølgelighed, at vi som læsere tror, vi har luret handlingen. Alligevel forstår hun at hive tæppet væk under os til sidst i denne becoming of age-roman, der er en rørende fortælling om kærlighed, besættelse og fortielse. 

Resumé

Zach er ejer af et lille galleri, hvor han udstiller portrætter af den kendte kunstner Charles Aubrey, der døde under Anden Verdenskrig og som havde en tragisk familiefortælling bag. Zach er vokset op i skyggen af en myte og Aubrey. Nemlig at hans mormor skulle have haft en affære med Charles Aubrey inden hans død, og at Zach’ far var et resultat af denne affære.

Zach er på randen af fallit, ligesom hans privatliv ligger i ruiner. Som et sidste desperat håb om at få oprejsning, rejser han til Dorset for at følge i sporerne af Charles Aubrey og lære sandheden om sit eventuelle slægtskab at kende. Her møder han den ældre kvinde Mitzy – en af Charles’ tidligere modeller – der påstår at have været Aubreys store kærlighed. Mitzy åbner sig fir Zach, og langsomt optrevles årtiers kærlighed, ensomhed, besættelse og fortvivlelse.

Når de store følelser kommer i spil

Det er noget helt særligt at følge en kærlighedshistorie, der har sit udspring inden hovedpersonen overhovedet er modnet og den deraf følgende udvikling. Da vi introduceres for Mitzy, er hun en ung pige på 14 år, der har levet hele sit liv i skyggen af sin mor. En hekseagtig kvinde, der er udstødt fra samfundet, men som alligevel har mange natlige besøg fra landsbyens mænd.

Mitzy er vokset op uden kærlighed. Uden beskyttelse. Da Charles Aubrey flytter til landbyen med sin kone og to døtre, møder hun for første gang venlighed, omsorg og opmærksomhed. En opmærksomhed, som hun overvældes af og tørster desto mere efter. Så meget, at hun har svært ved at overskue konsekvenserne af sine handlinger.

Katherine Webb svinger sin sproglige pensel

Jeg har tidligere læst værker af Katherine Webb, og endnu engang finder jeg mig draget af hendes univers. Den fine måde, hvorpå hun får skabt sine karakterer og miljøer med ord. Meget apropos, så fungerer hun som en maler med sine penselstrøg. I begyndelsen virker den rodet og ukonkret, men langsomt træder handlingen frem og åbenbarer sig for os. Og man ved ikke, at man er fanget, førend man hovedløst vender den næste side. Og den næste. Og…

Læs den: hvis du elsker tragiske kærlighedshistorie, ungdommelige overvældende følelse, smukke maleriske billeder og surprise endings.

Drop den: hvis du gerne vil læse romaner, der kører i højt gear. Ikke er fan af fortællinger, der springer frem og tilbage i tid. Eller hvis du får fnidder af for mange detaljer.

”En sang fra fortiden” er udgivet af Forlaget Cicero. Sideantal: 404.