Fredrik Backman kan noget med menneskelige relationer. Nogen kalder det sødsuppe. Jeg kalder det balsam for sjælen. ”Folk med angst” ligger sig i slipstrømmen af Backmans foregående bøger. Fuld af sjæl, hjertevarme og pokkers lune replikker!

Resumé

I en lejlighed er der åbent hus. Men det udvikler sig til et gidseldrama, da en bankrøver med liden succes låser sig inde med personerne til fremvisningen. Her går intet som forventet.

Politiet forsøger at finde hoved og hale i kendsgerningerne, men det er ærlig talt en temmelig besværlig opgave, når de afhørte mestendels mudre vandet endnu mere til med deres forviklede forklaringer.

Din dansklærer ville formentlig krympe sig…

Kender du de der typer, der – når de forsøger at fortælle en historie – springer frem og tilbage i tidsforløbene, drysser flere detaljer på og gør det hele en tand mere indviklet? Det er præcis, hvad Fredrik Backman gør i ”Folk med angst”. Forskellen mellem Backman og din tante Oda er bare, at Backman gør det til UG med kryds og slange.

På papiret er det en fuldstændig håbløs fortælleform. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er sikker på, at der er andre end Backman, der har denne særlige sans for at møblere en historie på denne måde. I hvert fald ikke uden at miste sine læsere undervejs. Men langsomt går puslespillet op, og man bliver draget ind i fortællingen undervejs

En særlig tonalitet for mennesker

Ja, jeg ved godt, at jeg måske er liiiidt for meget fan af Backmans skrivestil. Men hver gang jeg læser noget nyt fra hans hånd, bliver jeg forundret over, hvor god han er til at skildre folk. Og ”Folk med angst” er ingen undtagelser. De er levende. Hver og en.

Og selvom Backman fortrinsvis benytter sig af et alvidende miskmask, så arbejder han på sin vis også under devisen ’show it, don’t tell it’. For det i høj grad gennem karakterernes gøren og laden og deres indbyrdes sammenspil og replikker, at vi får dem bragt til live. Og hver personkarakter står knivskarpt.

Min begejstring skyldes også forfatterens måde at jonglere med følelser og stemninger. Det ene øjeblik tuder man, og i det næste… Ja, der tuder man igen. Men denne gang af grin. Og det er herligt at blive hevet rundt i managen. Det gør bogen levende.

Læs den: hvis du elsker gode karakterer, godt kan lide at blive udfordret i et narrativ forløb, og gerne vil have hele følelsesspektret i spil.

Drop den: hvis du ikke er til ’feel good’, bliver træt i hovedet ved tanken om mange karakterer at holde styr på eller hvis du gerne vil have en stringent fortælling.

“Folk med angst” er udgivet af Forlaget People’sPress. Sideantal: 366.