Månedens bøger: December 2017

Månedens bøger: Maj 2016
1. June 2016
Siden undergår re-design
1. February 2018

I december måned har jeg først og fremmest holdt snuden i sporet med endnu ”Ken Follett-periode”, ligesom jeg har slugt det nyeste skud i Jan Guillous ”Det Store Århundrede”-serie. Så ja, det har været de tunge drenge i klassen, der har været i fokus.

 


 

”Farlige penge” 
af Ken Follett

Da Peter Middleton drukner i et stenbrud i selskab med nogle drenge fra kostskolen, er det som om, at det sætter en kædereaktion af begivenheder i spil. For samme dag går også Hugh Pilasters far fallit, ligesom Maisie Robinsons far bliver arbejdsløs.

Tre årtier senere spøger spørgsmålet om Peter Middletons død stadig i baghovedet på flere af de indblandede samt Peters pårørende. Samtidig følger vi drengenes udvikling og ser, hvordan et usundt venskab mellem Edward Pilaster, en engelsk millionærarving, og Micky Miranda, søn af en af Sydamerikas store kvægavlere, efterlader sig en spor af ulyksalige konsekvenser.

 

”Farlige penge” er udgivet af Forlaget Cicero. Sideantal: 569.

 


 

”Operation Allike” 
af Ken Follett

Vi befinder os i år 1944 kort før D-dag, hvor en enhed forsøger at ødelægge et tysk kommunikationscenter inden de allieredes invasionen af Europa. Men forsøget mislykkedes.

I stedet sammensættes en gruppe af kvindelige modstandsfolk og agenter, der skal forsøge at infiltrere kommunikationscenteret og sprænge det i luften – forklædt som rengøringspersonale. Det er en operation, der kræver, at alle samarbejder. Uanset baggrund.

 

”Operation Allike” er udgivet af Forlaget Cicero. Sideantal: 451.

 

 


 

”1968” 
af Jan Guillou

Eric Letang er tredje generation af familien Lauritzen, nyuddannet jurist og stærkt politisk engageret. Han får ansættelse som fuldmægtig hos den berygtede Henning Sjöstrand, der ikke nyder stor anerkendelse hos sine kollegaer. Hans første store sag fører ham til Tyskland, hvor retssagen mod medicinalfirmaet Grünenthal føres. Grünenthal producerede lægemidlet Thalidomid, der var skylden i flere tusinde misdannelser på børn omkring i Europa i årene før.

Hos familien Lauritzen er familien derimod splittet grundet en arvestrid. Men de fattigfine tilbøjeligheder er ikke blevet lagt på hylden med den skumpende formue.

 

”1968” er udgivet af Forlaget Modtryk. Sideantal: 407.

 

 


 

Du kan læse flere indlæg med “Månedens bøger” her.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: