Man kan ikke undgå at føle sig en smule hensat til start 00’ernes dvd’er. For der er for alvor dømt ekstramateriale for alle Ravne-fans med hang til brygmester i Malene Sølvstens nyeste miniravn. Men modsat ”Verden styrter” er der i ”Livets blod” skruet ekstra op for gaveregnen til publikum.

Resumé

I ”Livets blod” følger vi Elias’ fortælling frem til hans møde med Anne. Bogen giver et indblik i de sorger, forviklinger og fejltagelser, der førte til hans livsstil og personlighed, som vi kender den fra ”Ravnenes hvisken”-bøgerne. Ikke mindst den vrede og afmagt tabet af hans familie medførte.

Elias’ emotionelle rejse

Malene Sølvsten har flere gange forklaret, hvordan hun havde svært ved at kontrollere Elias under skriveprocessen. At han var en karakter, der gik sine egne vegne og som ikke lige sådan var til at tøjle. Det er derfor også tydeligt at mærke, hvordan karakteren har udviklet sig siden første bog i ”Ravnenes hvisken”. 

Dette udmønter sig i forfatterens akkumulerende affektion for og forståelse af Elias, som hun har givet mere og mere plads i sine bøger. Og ja, jeg tror, han har løbet om hjørner med Sølvsten og har overrasket hende lige så meget med sin vedholdende tilstedeværelse, som han har overrasket læserne. Og det er virkelig skøn læsning, når en karakter sådan formår at have et udviklende forløb og vinde sig ind på os læsere. Godt skrevet, Sølvsten. Hvem sagde Jaime Lannister? 😉

Det korte format er… for kort

Min største anke mod ”Livets blod” er, at bogen er for kort. Det korte format passede fint til Varnars fortælling, der var afgrænset af en periode på cirka 18 år og som sådan ikke bragte noget nyt under solen. Den fungerede mere som baggrundslæsning til fansene. Ligesom det famøse ekstramateriale på dvd’erne, som jeg indledningsvist hentydede til. Det samme gør sig ikke gældende for Elias’ historie. Den strækker sig over hundrede af år og introducerer en masse nye bekendtskaber, en masse nye veje og historier, som vi kun kort berører, men aldrig kommer helt i dybden med.

Og denne form havde en virkning på min læsning. Ja, nu kommer jeg til at lyde frygtelig kynisk, but here goes: Jeg havde simpelthen svært ved at føle mig specielt involveret i hans familie og deres tragedie, fordi jeg ikke nåede at lære dem at kende. Jeg nåede ikke at opleve dem sammen eller mærke deres kærlighed. Deres relation. Derfor blev jeg ikke ramt at den store sorg, da de blev taget bort. De var blot statister i min læseoplevelse.

Det korte format gør, at ”Livets blod” i stedet føles lidt som et manuskript til en film. Hvor man har kogt det helt ned og blot slår ned på nogle højdepunkter. Om jeg ville ønske, at jeg havde fået mere. Flere sider, flere situationer, mere Elias. Det kan han sagtens bære. Selvom jeg er fuldt ud klar over, at en større bog ville falde udenfor konceptet, der blev etableret med den foregående spin off-bog ”Verden styrter”, og dermed give Elias et litterært forspring fra Varnar. Men det havde jeg alligevel foretrukket.

Læs den: hvis du craver mere fra ”Ravnenes Hvisken”-universet, vil lære mere om Elias’ baggrund eller gerne vil have lidt ekstra fanservice sekvenser.

Drop den: hvis du følte dig fuldendt med bog III, hvis du foretrækker at gå i dybden med historiefortællinger eller hvis du er Team Varnar. 😉

”Livets blod” er udgivet af Forlaget Gyldendal. Sideantal: 296.