Hey

Et par ord om mediemagasinet.dk

Mediemagasinet.dk er en digital legeplads for nørder i alle størrelser! Her dyrkes der både akademisk navlepilleri, anmelderi og letbenet underholdning. Velkommen til!


-->EDIT! Siden har været utilgængelig de sidste måneder pga. re-design og flytning til en ny platform. Men det er en længerevarende proces, der tager tid, og alt er ikke faldet på plads endnu. Men jeg har valgt at åbne op for sitet på trods af det. Det betyder, at størstedelen af de gamle indlæg ikke er kommet op på sitet endnu, da de lige får en afpudsning i samme ombæring, ligesom alle links langt fra er opdaterede på nuværende tidspunkt. Men det vil ske løbende, og du skal være velkommen til at læse med over skulderen imens. :)

Hvad
& Hvorfor

Medier spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Derfor er det vigtigt at forholde sig til dem. På mediemagasinet.dk er ingen medietekst for lille til at blive vendt og dechifreret. Ergo vil du opleve at der er lidt for enhver smag, hvilket breder sig over film, tv, litteratur, sociale medier – og alle småtterierne derimellem.

Anmeldelse
eller analyse?

Nogen gange kan sondringen mellem anmeldelse og analyse være en svær størrelse, men jeg lover, at hvis vi bevæger os over i et analytisk perspektiv – hvor muligheden for uforvarende spoilers er faretruende nær – vil indlægget være markeret med en velplaceret lille warning-besked. Vi skulle jo nødig blive uvenner.

 

Hm...

Tag et blik på bloggen

16. January 2019

Anmeldelse: “Den tredje søster” af Sara Blædel

[NB! Indeholder informationer fra ”Bedemandens datter” og ”Ilkas arv”. Derfor kan spoilers forekomme]. I sidste bind af trilogien om Ilka, der har arvet en bedemandsforretning efter […]
14. January 2019

Sæson 8 GOT-trailer er landet!

Så blev spændingen langt om længe udløst med en teaser for den kommende – og sidste – sæson af Game of Thrones. Og hvis du følger […]
4. January 2019

Månedens bøger: December 2018

Der gået fuldkommen Thomas “Ravn” i den fra min side her i december. Sådan kan det jo gå, når man bliver grebet af en forfatters univers. […]
13. December 2018

Juleønsker anno 2018 (book edition), Del 2.

Jeg lagde jo fra land med dette indlæg omhandlende årets julegaveønsker på bogfronten. Men for at indlægget ikke skulle fortsætte i én uendelighed, så blev det […]

Meta

Mennesket bag mediemagasinet.dk

 

Lidt om skribenten

Navnet er Katrine. Titlen er cand.mag. i Medievidenskab. Meningerne er mange og smagen bred. Her er ingen fine fornemmelser. Men til gengæld er lysten til at formidle stor.

Jeg elsker gode fortællinger - uanset format. Og så har jeg en udpræget nostalgisk åre og forkærlighed til sort/hvide film. Især hvis billedsiden ledsages af et lille uskyldigt knas, hver gang der klippes mellem to indstillinger.

 
 

Yes

Du kan også kontakte Mediemagasinet.dk

Har du et spørgsmål eller en kommentar? Så smid en besked.
mediemagasinet@gmail.dk