Månedens bøger: Marts 2018

Månedens bøger: Februar 2018
2. March 2018
Anmeldelse: “Glasvinge” af Katrine Engberg
30. April 2018

Det er nogle ordentlige moppedrenge, der er blevet slugt her i marts måned. Jeg har nemlig taget hul på Ildefonso Falcones forfatterskb. Og det er jo ikke ligefrem den slags bøger, man læser i ét læsestræk. Også selvom man siger, at bogmærker er for quitters. 😉

 


 

”Havets katedral”
af Ildefonso Falcones

I begyndelsen af 1300 tallet er Arnau Estanyol flyttet med sin far til Barcelona, hvor de er blevet frie borgere. De tager den to år yngre Juan til sig, der indtil da har levet på gaden – adskilt fra sin indespærrede mor. Men da Arnau er 14 år gammel, dør hans far, og Arnau må ernære sig som bastaix, mens Juan bliver en del af kirkeordenen, hvor han til slut ender som dominikansk inkvisitor.

Lykken tilsmiler Arnau, der efter at have reddet to jødiske børn fra en hævngerrig folkemasse bliver belønnet og starter en vekselererforretning. Men lykken er kort, og da han tvinges til at gifte sig med kongens hævngerrige og brutale myndling, hober ubehaglighederne sig op.

 

Bogen er udgivet af Forlaget Cicero. Sideantal: 629.

 


 

 

”Jordens arvinger”
af Ildefonso Falcones

I bogen ”Jordens arvinger” samles tråden fra ”Havets katedral” op. Klokkerne kimer i alle byens tårne i Barcelona. Arnau Estanyol, der er blevet en af byens mest velansete mænd, står i mængden med den faderløse Hugo, han har taget til sig. Folkemængden råber ”Kongen er død” og snart vendes der op og ned på Arnau og Hugos liv.

Hugo må hurtigt stå på egne ben, men er fanget af en rig adelsmands gemene natur. Og hver gang Hugo synes at komme på fode, bliver der skabt nye problemer for ham. Hugo bliver sidenhen genforenet med Arnaus søn Bernat, men Bernat slægter ikke sin fader meget på.

 

Bogen er udgivet af Forlaget Cicero. Sideantal: 925.

 


 

Du kan læse flere indlæg med “Månedens bøger” her.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *