Anmeldelse: “Det gyldne bur” af Camilla Läckberg

Anmeldelse: “Mød mig på Cassiopeia”
16. March 2019
Show all

Anmeldelse: “Det gyldne bur” af Camilla Läckberg

Camilla Läckberg har lagt den bloddryppende krimigenre på hylden for en stund og har med ”Det gyldne bur” begået en medrivende roman om bedrag og hævn.

Resumé

Faye lever tilsyneladende det perfekte liv med sin succesrige ægtemand Jack, en dejlig datter og en luksuslejlighed i den mondæne ende af Stockholm. Men Fayes liv er langtfra det glasbillede, hun foregiver udadtil.

For Jacks tiltagende psykiske terror og utroskab får Faye til at føle sig mindre værd. En følelse, der bliver forstærket af erindringerne om hendes opvækst i barndomsbyen Fjällbacka. En fortid, som hun desperat forsøger at glemme. En dag får Faye nok, og hun beslutter sig for at lægge sit liv om.

Tiden er en tresporet motorvej

”Det gyldne bur” opererer over en – har jeg ladet mig fortælle – meget klassisk Läckberg’sk fortælleteknik, hvor fortællingen udspiller sig over flere tider. Nemlig nutid, datid og en slags ”førdatid”. Det lyder måske en anelse kringlet, når jeg fremlægger det her, men Läckberg formår ubesværet at veksle mellem de forskellige tider uden at hægte læseren af. Og de forskellige spor er medvirkende til at fastholde momentum og intensitet i fortællingen.

En ret så fantastisk fortælling

Läckberg har skabt en spændende fortælling, der dykker ned i nogle af menneskets skyggesider. Ingen er hellige. Heller ikke vores hovedperson. Og det er et spændende udgangspunkt for en hovedkarakter og ikke mindst vores sympati for hende.

Min største anke er dog, at fortællingen grænser til det seriøst fantastiske – eller skal vi kalde det usandsynlige – i sin jagt på at gennemføre bogens hævnmotiv. Og ja, den del kan være lidt svær at sluge. Men jeg er villig til at sluge et par kameler i jagt på den gode historie, for jeg følte mig godt underholdt.

Desværre havde jeg luret ”Det gyldne burs” twist allerede fra de første sider, hvilket tog lidt af glæden ved overraskelsesmomentet. Måske var det forfatterens mening, at man skulle kun aflure det fra start? Jeg ville dog ønske, at sproget havde været lidt mere tvetydigt.

Læs den: hvis du er til et godt hævnmotiv, kan lide at dykke nede i psykens skyggesider eller nyder at opleve et dumt svin udfolde sig.

Drop den: hvis du forventer en klassisk Läckberg krimi, ikke er fan af et par sexscener eller bliver skræmt af en roman, der tyer til lidt fantastiske plotelementer for at få enderne til at mødes.

“Det gyldne bur” er udgivet af Forlaget People’s Press. Sideantal: 328.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: